Sparapps – En hjælpende hånd til at spare penge

 

Der findes utrolig mange apps, der kan hjælpe i bestræbelserne på at spare penge uden, at det går ud over kvaliteten. Neden har vi oplistet nogle af de spareapps som vi selv bruger, og som kan hjælpe dig til få flere penge mellem hænderne. Tag et kig og prøv at se om der nogle af dem du kan bruge til gøre det nemmere at spare penge i hverdagen.

E-tilbudsavisen

E-tilbudsavisen er en spareapp, der giver dig adgang til de gældende tilbudsaviser. Appen har den fine funktion, at du kan oprette indkøbslister, hvilket er nemt og smart, når du lige kommer i tanke om noget som du mangler, eller snart skal have købt. Appen har den fine funktion, at du kan søge på en bestemt vare, og så fortæller den dig, hvor den pågældende vare er på tilbud.

Mine tilbud

Mine tilbud er efter vores overbevisning en nærmest fremragende app. Mine tilbud giver dig adgang til de gældende reklameaviser, den giver mulighed for at oprette indkøbslister og vælge hvilke butikker, der er dine favoritter. Der hvor mine tilbud appen, virkelig kan noget, er, at den giver dig mulighed for at oprette en annonceagent. Annonceagenten fungerer på den måde, at du indtaster en vare, og så giver appen besked, når den finder varen på tilbud. Det er ganske smart, særligt i forhold til nogle basisvarer, hvor du kan købe stort ind, og så have på lager. Brug fx agenten til at holde øje med, hvornår der er shampoo eller toiletpapir på tilbud. På den måde kan du købe stort ind, når der gode tilbud og spare mange penge.

 Red maden & Too good to go

Red maden og too good to go er begge to spareapps, hvor butikker kan sætte lækker, god og måske vigtigst af alt billig mad til salg. Inde på de to apps kan du blandt andet finde bagere, der sidst på dagen sætter noget brød til salg som de ikke kan nå at sælge. Du kan også finde restauranter og supermarkeder, som ligger vare ud som du kan købe til billige penge. De to apps har forretninger tilknyttet over det meste af Danmark, så giv dem et forsøg, og se om der er forretninger i dit område. Giv begge apps en chance, for der er forskel på, hvilke butikker de har tilknyttet. Der er selvfølgelig den fare, at man kommer til at købe noget man ikke vil have brug for, men som en mulighed for lidt ekstra luksus til billige penge er det værd at give dem et forsøg.

For resten

For resten er en rigtig god app, der har som mål at ville begrænse madspild. Det kan næsten ikke passe bedre til denne side, hvor madspild er ikke en økonomisk god ide. Appen indeholder en væld af råvarer, samt gode råd til, hvordan de skal opbevares, og hvordan du kan se om maden er for gammel. Derudover er der masser af forslag til opskrifter, som kan bruges, hvis du står med en gulerod og mangler lidt inspiration. Vi har blandt andet på ”For resten” fundet inspiration til at bruge et kyllingeskrog til at lave en lækker suppe. Det lyder helt vildt spændende er bestemt en opskrift, der skal testes i den nærmeste fremtid.

Vild mad

Vild med er en super app til dig, der godt kan lide at gå ud i naturen og finde dine egne råvarer, eller ”sanke”, som hedder korrekt. Vild mad indeholder et hav af forskellige planter og urter som du kan finde i naturen og spise. Appen beskriver både hvornår råvaren er i sæson, hvordan den smager, og hvor man kan finde den. Det er virkelig en god app, som udvider horisonten for naturens spisekammer som omgiver os. Samtidig, og grunden at appen er med her på listen, så er det også ganske gratis – både appen, men også alle de lækre ting, der kan findes i naturen. Se evt. mere om appen her. 

 

FDM – spar på benzinen

Benzinpriserne går op og ned, og et sted, hvor der er nemme penge at spare er ved at tanke, når benzinen er billig. FDM-appen er ganske nem at bruge, og finder automatisk de benzinstationer, der ligger tæt på der hvor du er.

Er der andre apps, som vi burde have med på listen, så skriv dem i kommentarfeltet nedenunder og så giver vi dem et tjek.