Spar på strømmen

Spar på strømmen og spar nogle penge, uden alt for meget besvær. Elforbruget er helt sikkert et sted, som du bør kigge på. Der kan være en del penge at spare,ved at minimere dit strømforbrug. Som en ekstra bonusgevinst, så er du også med til at gøre noget godt for klimaet. Her får du 10 gode råd, som kan hjælpe dig til at spare på strømmen. En del af rådene kræver en investering, men til gengæld kan du spare på strømmen uden, at det kræver noget af dig.

 

1. Få bedre elvaner

Er du en af dem, der har lyset tændt i hele huset, når du er hjemme, eller lader du kaffemaskinen stå og kører i stedet for at hælde kaffe på kanden? Ved at få bedre elvaner, som helt enkelt handler om at slukke for kontakten, når der ikke er brug for det, kan spare dig for mange penge i løbet af et år. Prøv bare at kigge rundt lige nu. Hvor mange ting, står og brænder strøm af. Vil du spare på strømmen, så er nogle gode elvaner, der handler om at slukke et godt sted at spare

2. Skift dine pære ud med LED

Hvis du ikke allerede har gjort det, så kig dine pærer efter. Har du sparepære, så kan du med fordel skifte dem ud med LED-pærer, der bruger markant mindre strøm. De er lidt dyrere i indkøb, men til gengæld har de en lang levetid, og bruger meget mindre strøm

3. Brug tørresnoren i stedet for tørretumbleren

Det er lækkert med en tørretumbler, men det koster også på el-regningen. Ved at bruge tørresnoren i stedet for tørretumbleren kan du spare penge på din elregning. Det behøver ikke være et enten eller, men hver gang du bruger tørresnoren i stedet for tørretumbleren er det faktisk penge lige ned i lommen.

4. Sæt vasketemperaturen ned

Man mennesker vasker på alt for høj temperatur i deres vaskemaskine. Derfor kan du med fordel vaske på lidt lavere grader. Meget af det tøj du normalt vasker ved 40 grader kan med fordel vaskes ved 30 grader. Dermed bruger du mindre strøn. Der er dog tøj, der skal vaskes ved høj temperatur, for at bakterierne dør

5. Spar på strømmen ved at undgå standby

Standbyvampyrer er der nogen, der kalder dem. Apperater der står på standby, står bare stille og roligt og suger strøm, uden at du får noget som helst for det. Vil du undgå dette, så handler det om at slukke for kontakten. Hvis det er svært at huske kan du overveje en elspareskinne, som slukker automatisk. Standby kan koste op mod 1000 kroner om året for en husstand, og det er egentlig mange penge.

6. Fyld vaske og opvaskemaskine

Halvfyldte vaskemaksiner og opvaskemaskiner er dårligt for elregningen. Det er meget bedre at fylde maskinerne helt op. Så gør det til en vane, at du ikke må køre med halve maskiner.

7. Køb Energivenlig hvidevarer

Langt de fleste hvidevarer holder i mange år. Da udviklingen af energivenlig maskiner går stærkt, kan der sagtens være penge at spare. Hvis du er tvivl kan du købe eller låne et sparometer, der kan tjekke fx fryseren strømforbrug på 24 timer. Herefter kan du regne på, om det kan betale sig at købe en ny fryser, som bruger væsentligt mindre i strøm.

8. Brug mindre vand til kogning af fx kartofler

Når du laver mad, så undgå at koge fx kartofler i mere vand end nødvendigt. Det koster bare penge at varme den ekstra vand op.

9. Læg låg på gryderne

Og når vi er ved madlavningen, så gør det til en vane at lægge låg på dine gryder, når du laver mad. Ellers forsvinder der meget varme ud i toppen og dit komfur skal bruge mere strøm på at varme maden op.

10. Sluk lyset og spar på strømmen – brug fx censor

Sluk lys du ikke bruger. Hvis det er for besværligt at huske på, så kan du idag få lys med indbygget censor, som automatisk tænder og slukker for lyset. Det kan fx være smart i en baggang eller måske på badeværelset.

Vi håber du kan bruge disse 10 råd til at spare lidt på elregningen, og er der nogen tips, vi har glemt er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet herunder.

Har du fået lyst til at finde flere besparelser, så får du her 100 sparetips