Sådan får du et større rådighedsbeløb

I denne artikel kan du blive klogere på rådighedsbeløb, samt få masser af inspiration til, hvordan du kan få et større rådighedsbeløb. Men før vi når så langt, så skal det lige handle lidt mere om rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er det vigtigste beløb

Rådighedsbeløbet er måske det vigtigste beløb, som du skal kende, hvis du interesserer dig for din egen økonomi og gerne vil have styr på pengene. Rådighedsbeløbet er helt afgørende, hvis du står for at skulle købe bolig eller låne mange penge af banken, da det giver et indtryk af, hvor god din økonomi er, og om du kan betale et evt. lån tilbage. Men selvom du ikke står overfor at skulle købe bolig, så er det godt at kende sit rådighedsbeløb. Hvis du gerne vil have flere penge ”mellem hænderne”, så er rådighedsbeløbet det første sted du skal kigge.

Rådighedsbeløb – kort fortalt

Hvis man ganske kort skal sige, hvad rådighedsbeløbet er, så er det dine indtægter minus dine faste udgifter. Det beløb, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Det er det beløb som du hver måned har i overskud. Fx hvis du har en indtægt på 20.000 kroner, og du har faste udgifter for 10.000 kroner, så er dit rådighedsbeløb, 20.000 – 10.000 hvilket giver et rådighedsbeløb på 10.000 kroner.

Indtægter

Under indtægter hører løn, børnepenge, pension og lignende.

Faste udgifter

De faste udgifter er forskelligt, alt efter hvilken livssituation du er i. Herunder er der oplistet nogle af de ting, der ofte er med i faste udgifter

  • Boligudgifter (lån eller husleje)
  • Forbrug (varme, vand, el)
  • Udgifter til pasning af børn ( vuggestue, børnehave eller friskole)
  • Udgifter til bil (vægtafgift, brændstof)
  • Forsikringer (indboforsikring, ulykkesforsikring, hus- og bil forsikring)
  • Multimedie (abonnement på telefon, internet, licens)
  • A-kasse og fagforening.
  • Diverse omkostninger

Listen er ikke udtømmende, men skal gerne give dig en ide om, hvilke ting du skal have med i rådighedsbeløb. Har du ikke allerede et budgetskema, vil vi anbefale og du får lavet et budgetskema

Hvad skal rådighedsbeløbet dække over?

Det kan være lidt svært at give en helt forståelig forklaring på rådighedsbeløbet. For selvom vi tidligere har skrevet om, at de faste udgifter er trukket fra, så ligger der jo en masse faste ting i rådighedsbeløbet. Mad er fx en del af rådighedsbeløbet, og det må da siges at være en fast udgift. Måske er er den meste præcise forklaring, at rådighedsbeløbet groft sagt er alle de udgifter, der kan variere måned efter måned, og hvor der er rigtig godt mulighed for selv at kunne bestemme, hvor mange penge man vil bruge.

Lad os tage eksemplet med mad. Mad er en fast udgift, men du bestemmer et langt stykke hen ad vejen, om det skal være kaviar og råde bøffer, eller du kan nøjes med noget billigere mad. Nå, nok om det nu kommer der en liste, med de ting som er med i rådighedsbeløbet

  • Mad
  • Tøj
  • Fornøjelser
  • Ferier
  • Uforudsete udgifter (med mindre du har en konto du sparer op på)
  • Gaver

Igen er listen ikke udtømmende og det er forskelligt fra person til person, hvilke ting man har med i rådighedsbeløbet. Dog kan du som tommelfingerregel sige, at udgifterne i rådighedsbeløbet er udgifter, som du langt hen af vejen kan skrue op eller ned for. Du kan fx vælge at holde en billig ferie, eller give mindre gaver.

Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb.

Der findes nogle standarder, som banker fx tager udgangspunkt i. Der er forskellige intervaller, men det ser cirka sådan her ud

  • 5.000-6.000 kr. hvis du lever alene
  • 8.500-10.000 kr. hvis I er to
  • Der udover skal der lægges 2.500 kr. til for hvert barn i har

Ovennævnte tal er bare et udgangspunkt eller et gennemsnit om du vil. Der findes mennesker der kan klare sig for det halve og der findes mennesker som har brug for det dobbelte. Beløbene er dog en fin rettesnor, og har du i dag et forbrug der er markant større end de tal vi lige har listet op, så er der helt sikkert penge at spare.

Hvordan får jeg større rådighedsbeløb?

Det er faktisk meget enkelt. Enten skal du tjene mere eller få lavere faste udgifter. Så vil du automatisk få et større rådighedsbeløb. Det kan godt lade sig gøre, men det er ikke noget der bare kommer flyvende fra den ene dag til den anden. Heldigvis behøver det ikke at være så svært. Du kan forsøge at få forhandle en lønforhøjelse, eller du kan tage et bijob. Du kan også vælge at investere dine penge, og håbe på at det på sigt giver overskud. Det dog ikke det ikke det sted som vi vil anbefale dig at starte. Derimod skal du starte med at kigge på de faste udgifter

Spar penge på de faste udgifter.

Vil du gerne have en større rådighedsbeløb, så er det en rigtig god ide at starte med at kigge på de faste udgifter. Der er nemlig for langt de fleste mennesker mange penge at spare på, at gå de faste udgifter igennem. Ved at reducere dem vil du hurtigt få et større rådighedsbeløb. Vil du gerne have inspiration til, hvor du kan spare og vil du gerne gøre det så nemt som muligt så kig HER

Den trejde vej – prioriter dit rådighedsbeløb.

Der findes også en 3. vej, som ikke handler om at tjene mere, eller spare på de faste udgifter. Den trejde vej er at prioriterer, hvad du bruger penge på. Hvis du har et rådighedsbeløb på fx 10.000 kroner om måneden, så er det muligt at prioritere disse penge, så du bruger dem på det som rent faktisk giver dig noget godt i dit liv. Hvis du gerne vil spare, så kan disse 100 SPARETIPS, give dig inspiration til, hvor du kan spare penge.

Tilsidst

Vi håber at du er blevet lidt klogere på rådighedsbeløb og har fundet inspiration til hvordan du griber det an. Husk du som altid er velkommen til at skrive en kommentar, og så vil vi forsøge at svare så godt som muligt. Held og lykke med spareriet.