Få mere luft i budgettet og mere luft i livet

Hvem styrer? Er det pengene, der styrer dig, eller er det dig, der styrer dine penge? Vil du gerne have luft i budgettet?

Har du fornemmelsen af, at der aldrig er penge nok?

Føler du, at pengene nærmest bare forsvinder i et sort hul, og du ikke kan redegøre for, hvad de bliver brugt til?

Oplever du ofte at måtte sige nej tak til ting og tilbud, fordi pengene ikke rækker?

Er du træt af at det er på den måde, og vil du gerne gøre noget ved det?

Det kan sikkert skrives på andre måder, men mon ikke du genkender noget af ovenstående. At det er som om dine penge forsvinder mellem fingrene på dig uden at du egentlig ved, hvor de blev af.

Hvem styrer?

Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen oven over, så er det pengene, der styrer dig, og sætter nogle begrænsninger for dig i dit liv. Nogen vil indvende at penge eller mangel på penge altid sætter en begrænsning og det er jo rigtigt (med mindre man virkelig har mange af dem, men så er det nok her på siden, du sidder og læser). Sådan er der sikkert mange mennesker, der har det, og det er helt normalt, men den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Måske er det ligefremt nemt at gøre noget ved det. Det kræver bare lidt inspiration til hvordan du kan få mere luft i budgettet. I en travl hverdag, hvor det hele bare kører derud af, kan det være svært at skulle forholde sig til sin økonomi, og man fortsætter bare uforandret med den snert af utilfreds der følger med.

Læs gerne videre, hvis du vil inspireres til at gøre op med det og tage nogle nye valg, der kan være med til at forandre dit liv. Lad det stoppe, gør op med det og tag kontrollen over pengene tilbage. Sæt dig i førertrøjen, og gør det til et mål, at det er dig, der styrer din privatøkonomi og dine penge i stedet for omvendt.

Inden vi går videre

I dette indlæg er der ingen løftede pegefingre, eller moralprædikener om, at du skal undvære alt det der er sjovt og godt i dit liv. Der er ingen bagtanke om at give dig dårlig samvittighed over, at du bruger alt for mange penge. Håber er, at vi inspirerer dig til at tage bevidste valg i dit liv. Valg der passer til den du er, og den livsstil som du gerne vil have. Målet er at gøre dig bevidst om dit forbrug og skabe eftertanke og refleksion. Udgangspunktet er nemlig, at hvis du er havnet der, hvor du oplever at du bruger for mange penge og gerne vil i gang med at spare, så handler det om at få blik for sine vaner, og overveje om en given ting tilfører værdi i dit liv eller bare er en dårlig vane. Der er ikke to mennesker der er ens, så det som har værdi for nogle har ikke værdi for andre. Derfor skal du læse det næste, som en inspiration du kan bruge eller lade være.

Det vigtigste spørgsmål er et hvad

Det vigtigste spørgsmål er ikke at kunne svare på, hvorfor du gerne vil svare penge. ”Hvorfor” spørgsmål er ofte negativt ladet, og giver et dårligt udgangspunkt. Fx

”Hvorfor vil du gerne spare?”

giver et svar ala:

”Fordi jeg bruger for mange penge”.

Vores påstand er, at du starter på en dårlig samvittighed, hvilket ikke er særlig godt.

Derimod er det vigtigere at kunne svare på: ”Hvad du gerne vil opnå? Der er nemlig meget mere god og positiv energi i at have et defineret mål for øje. Det er langt mere motiverende at have noget at se frem til stedet for at gå og tænke på det, som du vil væk fra. Hvis du bare siger til dig selv, at du ikke skal bruge så mange penge på dit og dat, så bliver det hurtigt surt og træls, og du vil fokusere på det du mangler eller går glip af. Det handler om, at du skal have dit fokus på det gode og positive du gerne vil opnå.

Det kan fx være ferien med dine kære, eller den nye fladskærm, eller de par sko du altid har drømt eller det kan være at der skal være plus på kontoen når måneden er gået. Find gerne selv på flere, men sørg for at have et mål for øje. Det er langt mere motiverende, og giver dig en større mulighed for succes. Og med succes får du følelsen af at have taget kontrollen tilbage over dine penge.

Har du ikke et mål, så tag lige et minuts pause og prøv at finde det mål du gerne vil opnå.

Få mere luft i budgettet – Tag dine vaner op til overvejelse

Når du nu har defineret et mål du gerne vil opnå, er det tid til at overveje, hvordan du kommer derhen? I dette indlæg handler det om penge, så vi antager, at du har sat et mål, du gerne vil bruge penge på. Nu er det tid til at kigge på, hvordan du kommer derhen?

Prøv at gennemgå dine forbrugsvaner fx ved at kigge på din netbank og se, hvad du har brugt penge på i den sidste måned. Er der nogle områder, hvor du kan spare penge, så skriv dem ned en efter en. Du kan også læse vores 100 sparetips, hvor du kan finde inspiration til hvor der er penge at spare.

Når du har fået et overblik over dine forbrugsvaner, så giv dem hver og en grundig overvejelse. Overvej følgende. Er det noget der tilfører mig værdi i mit liv eller er det bare en vane?

Har du fx vane for at købe en kop kaffe to go på vej til arbejde? Er det en vane eller er det noget der tilfører dig værdi? Får denne kop kaffe dig til at føle noget godt, fx overskud, luksus eller hvad det nu kan være, så skal du måske ikke droppe den? Men er det bare noget, du gør, fordi det plejer du, så kan du fx give dig selv den udfordring, at du de næste 30 dage ikke må købe kaffen. Herefter kan du overveje om du savner den eller det bare var noget du gjorde.

Køber du altid de dyreste mærker i supermarkedet, så kan du overveje om det er nødvendigt. Prøv fx en af de billigere mærker og se om smagen er lige så god?

Er abonnementet på netflix vigtigt eller har du bare vænnet dig at have adgang til serier og film? Er det vigtigt for dig eller har du bare vænnet dig til det. Prøv fx en måned uden og se om du savner det?

Er det vigtigt for dig at spise økologisk eller er det bare noget du plejer at gøre?

Vi har alle sammen en masse vaner, og øvelsen er at tage vanen op til overvejelse for at se, om vanen rent faktisk tilfører dig noget værdi, eller det bare er en vane – en dårlig vane måske?

Hvis der er en vane som tilfører dig værdi, så er det værd at overveje om du ikke skal beholde den. Det er dit liv og dit valg, og der findes ikke en rigtig formel for hvordan du skal gøre. Det ved du bedst selv. Dog er der generelt god fornuft i ikke at have vaner som du ikke har råd til. Så hvis din vane er kaviar og champagne hver dag, så skal du måske overveje at droppe den alligevel, selvom det tilfører dig værdi.

Det kan også være at du har en vane som du gerne vil holde fast i, og så kan du prøve at skære ned på vanen, så du nyder det mere når du giver dig selv lov. Det kan være god mad, eller rødvin til maden. Overveje at skære ned, og så nyde det mere når du ”får lov”.

Er du i tvivl om en vane tilfører værdi eller ej, så prøv at ”faste” fra den i et par uger, så tror vi du vil finde ud af det.

De nemme besparelser giver luft i budgettet

Der findes dog også en del besparelser, som du kan lave og som for langt de fleste er værdineutrale. Dvs. de tilfører ikke noget værdi til dig og din personlighed. En stor del af disse ting ligger i de faste udgifter fx forsikring, mobiltelefon o. lignende. Tjek om du kan gøre det billigere og får lynhurtigt mere luft i budgettet. Fx forsikringer kan du hurtigt og nemt tjekke via hjemmesiden FINDFORSIKRING(reklamelink). Eller tjek dit mobilabonnement på MOBILSPARER(reklamelink). Det er super nemt og tager ikke lang tid, og der kan være mange penge at spare. At kigge dit budget igennem er generelt en rigtig god ting, som du bør gøre med jævne mellemrum. Hvis du lige vil have et hurtigt overblok over, hvilke udgiftsposter i dit budget du bør tjekke har vi har på siden lavet BUDGETTJEK.

Det handler om prioriteter

Dette indlæg startede med at opfordre til at du skulle sætte dig et mål, og herefter overveje dine vaner. Nogle vaner er sikkert nemme at bryde, da de ikke tilfører værdi. Måske har du fundet besparelser nok til at realisere dit mål. Det kan også være at der ikke var nok, og så er det om at prioritere. Selvom nogle vaner tilfører værdi, så kan vi ikke får det hele. Derfor

Dit liv, dit valg.

Der findes ikke et rigtig svar som gælder for alle mennesker. Det er dit liv og dine valg. Vi vil dog gerne opfordre dig til at tage et aktivt valg når det gælder din privatøkonomi. Det giver en rigtig god følelse, når det lykkes med besparelser, og der giver noget rigtig godt når det lykkes og du får råd til at købe det som du har drømt om.

Her til sidst

Lige en kort opsummering på det som vi har skrevet om.

  • Sæt dig et mål noget du gerne vil opnå
  • Bliv bevidst om dine vaner
  • Bryd de dårlige vaner
  • Prioriter hvad der er vigtigt
  • Nyd følelsen ved at have kontrollen tilbage.

 

Held og lykke med dit projekt om at få mere luft i budgettet, og har du gode erfaringer er du meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet.