Budgetskema 

Gratis download nederst i artiklen

Hvis du vil blive lidt klogere på budgetskemaer, og hvorfor det er en god ide at lave et budget så læs med her. Som en ekstra bonus kan du nederst i artiklen downloade vores budgetskema – ganske gratis – eller se nogle andre skemaer som vi anbefaler.

Hvorfor lave et budgetskema?

Okay lad os bare indrømme det fra start af. Det er nok ikke verdens mest spændende opgave at lave et budgetskema. Det ændrer dog ikke på det faktum, at et budgetskema er en forudsætning for at holde styr på privatøkonomien. Med et budgetskema kan du hurtigt få et overblik over dine indtægter og dine udgifter, og samtidig er et budgetskema også et nyttigt værktøj, hvis du ønsker at spare nogle penge på de faste udgifter.

Indtægterne har de fleste mennesker styr på. Vi ved, hvor meget vi får i løn, og hvis lønnen ikke stemmer, så reagerer vi hurtigt. Når det handler om udgifter, så er det måske en anden sag? Hvor ofte kigger vi de faste udgifter igennem, eller vurderer vores forbrug på en måned?

Mange mennesker har den erfaring, at penge har det med at forsvinde mellem hænderne på os. Vil du gerne undgå det, så er et budgetskema et fremragende værktøj, da det giver overblik over indtægter og udgifter på månedlig basis. Med et budgetskema i hånden kan du få øje på, hvis der nogle poster, der er løbet løbsk og du kan se, hvor mange penge du bruger på forskellige områder måned efter måned. Vil du spare mange nemme penge er de faste udgifter i budgettet et godt og nemt sted at starte.



Før du går i gang

Hvis du aldrig har lavet et budgetskema før, så tager det lidt tid. Lav en god kande kaffe, te eller hvad du har lyst til  og find lønsedler, nem-ide og lommeregneren frem. Det tager lidt tid, men når det først er gjort, har du givet dig selv et fantastisk overblik over din privatøkonomi.

Indtægter

Start fx med at kigge på indtægterne. Hvad får du udbetalt i løn hver måned? Har du en løn der varierer fx på grund af skiftende arbejdstider, med dertilhørende tillæg, så kig evt. på din seneste årsopgørelse, eller læg de sidste 12 måneders løn sammen og dividere med 12. Har du for nyligt skiftet job, så prøv at lave et realistisk bud på, hvad du kommer til at tjene i gennemsnit og husk – det er bedre at være lidt pessimistisk og så blive glædeligt overrasket over, at der var lidt flere penge til rådighed.

Er der andre indtægter fx børnepenge eller pension, så tast dem ind i budgetskemaet.

Udgifter

Når indtægterne er ført ind i budgetskemaet, er turen kommet til udgifterne. Det er lidt forskelligt fra person til person, hvor mange udgifter der skal skrives ind i budgetskemaet, men vi vil her komme med vores bud på, de poster som i hvert fald skal med.

Boligudgifter

Bor du i en lejebolig, er det den månedlige husleje, der skal tastes ind i budgetskemaet. Har du derimod, købt et hus, er det banklån og realkreditlån, der skal skrives ind. Derudover er der boligskatten, som også skal med – den betales 2 gange årligt. Vand, el og varme hører også til denne post, og skal skrives ind i budgetskemaet. Nogle udgifter kan være svære at ramme helt præcist, men kom med dit bedste bud, og sæt gerne udgifter lidt højere, så du bliver glædeligt overrasket.

Bankerne opererer med, at der skal sættes penge af til vedligehold på boligen, når de beregner, hvad du kan låne for. Om du vil have det ind i dit budgetskema er lidt en smagssag, men det er dog en god ide at gøre det. Sæt gerne et sted mellem 500 kr. eller 1000 kroner af hver måned til vedligehold.

Forsikringer

Ulykkesforsikring, husforsikring, indboforsikring og bilforsikring er også et punkt der skal med i budgetskemaet. Vi synes, det giver mest menig af samle alle forsikringer samme sted i budgetskemaet, da det giver et hurtigt overblik over, hvor mange penge du bruger på forsikringer om året. Er du ude i at overveje et forsikringsskifte, så er det oftest den samlede pris der er nemmest at sammenligne med. Derfor synes vi, det giver mening, at samle dem det samme sted.

Bil/transport.

Har du bil er det også en post i budgetskemaet. Har du lån i bilen skal den månedlige ydelse skrives ind i budgetskemaet. Derudover skal du betale for grøn afgift (vægtafgift). På bilen hører der også forsikring, men den har vi allerede skrevet ind under forsikringer. Om du skal lægge udgifter til brændstof ind budgetskemaet er lidt en smagssag, da det afhænger af hvordan dine kontier i banken er bygget op. Hvis du har et benzinkort, hvor der hver måned bliver trukket penge kan det give god mening at lægge det ind i budgettet, men hvis du bruger dit almindelige betalingskort, giver det bedst mening at lade være, da du så skal overføre penge mellem kontier hele tiden.

Børn skal med budgetskemaet

Har du børn vil der nok være nogle poster, som skal skrives ind i budgetskemaet. Har du små børn skal udgifter til institutioner skrives ind. Husk dog, at langt de fleste institutioner er betalingsfri i juli måned. Er børnene større er der sikkert nogle fritidsaktiviteter som fodbold eller klaverundervisning, som du betaler for.

Multimedie

Multimedie posten indeholder udgifter til telefoni, internet og licens. Derudover kan du have en TV-pakke, som også skal betales. Om du skal skrive TV-pakken på under multimedie punktet er en overvejelse værd. Vi ville selv skrive den under diverse, da det, ihvertfald for langt de fleste mennesker,  ikke er en strengt nødvendig post, men igen – det er dit valg.

Diverse

Til sidst kommer diverse posten, hvor der kan stå lidt af hvert. Hvis du ikke har skrevet kontingenter til diverse foreninger ind andre steder, er det her, den skal stå. Det kan også være udgifter til kontaktlinser eller blad abonnementer. Kort sagt, alle de faste udgifter som du ikke har skrevet andre steder i budgetskemaet, kan du skrive under diverse-posten.

Rådighedsbeløb

Når alle indtægter og udgifter er skrevet ind i budgetskemaet, er det tid til at se på rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet finder du ved at trække udgifterne fra indtægterne. Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage, efter de faste udgifter er betalt. Rådighedsbeløbet skal dække de udgifter som kan variere dvs. mad, tøj, ferier, fornøjelser, transport osv. Der kan være forskel på, hvor mange områder, rådighedsbeløbet skal dække, men som tommelfingerregel, kan vi sige, at rådighedsbeløbet skal dække de udgifter som kan variere. Har du fx en fast udgift til transport til og fra arbejde, vil det give mening, at lægge det ind som en fast udgift.

Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb?

Hvor meget man skal have i rådighedsbeløb vil variere fra familie til familie. Nogle kan leve på en sten, mens andre har et større forbrug. Finanstilsynet har dog lavet nogle tommelfingerregler som du kan tage udgangspunkt i. Det anbefalede rådighedsbeløb er

5000-6000 kroner pr. måned for enlige

8500-10.000 kroner pr. måned for par

Deruodver +2500 kroner pr. barn.

Opsparing

Hjemmesiden raadtilpenge.dk, der drives af penge og pensionspanelet, som er nedsat af folketinget anbefaler, at du har 2 opsparinger. En til uforudsete udgifter og en til langsigtede drømme. Har du allerede de 2 opsparinger er det perfekt, men hvis ikke så vil vi anbefale, at du får sat gang i de 2 opsparinger. Her kan du bruge et budgetskema til at lægge en plan for, hvor meget du kan spare op om måneden.

Opsparing til uforudsete udgifter.

Det anbefales, at du/I har en opsparing til uforudsete udgifter i en størrelsesorden omkring, en månedsløn udbetalt. De uforudsete udgifter er udgifter som kommer uventet og kan fx være køleskabet, der pludselig står af eller computeren, der bliver tabt og går i stykker.

Ved at have en opsparing til disse udgifter undgår du at skulle optage nogle ofte dyre lån for at finansiere et nyt køleskab. Samtidig er det også mere tilfredsstillende at kunne klare tingene selv, og det giver en god tryghed i hverdagen, når du ved, at der er penge til uforudseete hændelser.

Har du ikke allerede en sådan opsparing, er det meget anbefalelsesværdigt at du kommer i gang med det samme. Lav en plan for, hvor mange penge du kan sætte af hver måned og regn på hvor lang tid, det vil tage dig før du opnår dit mål. Ja, det er måske lidt surt, men til gengæld undgår, du at skulle ud og optage dyrere lån, hvis noget pludseligt går i stykker. Og når du så er nået i mål, så giver det en rigtig rar fornemmelse – at der er penge sat af til de uforudsete udgifter.

Opsparing til langsigtede drømme

Den anden opsparing er en opsparing til langsigtede drømme. Det kan fx være drømmerejsen eller det nye køkken. Hvor mange penge der skal sættes af hver måned er et individuelt valg. Med udgangspunkt i et budgetskema kan du se, hvor mange penge du har til rådighed, hver måned, når de faste udgifter er betalt. Ud fra dette tal kan du vælge, hvor meget du vil sætte ind på kontoen til de langsigtede drømme.

Større rådighedsbeløb eller mere fart på opsparingen.

Med et færdigt udfyldt budgetskema, er det let at få et overblik over, hvor mange penge du har til rådighed, hver måned. Hvis du ønsker at dette beløb skal være lidt større eller du gerne vil have mere fart på opsparingen til fx drømmerejsen, så er der to muligheder.

Mulighed nummer 1

Kig de faste udgifter igennem og se om er der penge at spare. Her på siden kan du læse vores budget-tjek, der er en nem og hurtig guide til, hvordan du kan spare penge på de faste udgifter.Du finder budgettjek HER. Der kan være rigtig mange penge at spare, så vi vil anbefale at du bruger 5 minutter på at give dit budget et tjek.

 Vi troede egentlig vi havde et fornuftigt budget, men et budgettjek sparede os for 20.000 kroner om året.

Mulighed 2

Kan du nøjes med en mindre rådighedsbeløb, ved at få nogle nye vaner? Overvej om der er penge at spare på indkøb, ved at bruge nogle af vanerne som vi har fundet frem til HER. Du kan også ændre vaner ved at spare på varmen eller spare på vandet. Det har vi selvfølgelig også lavet nogle miniguides til som du  kan læse HER. 

Skal der virkelig kigges efter sparetips, kan du her på siden også finde indlægget 100 sparetips

Budgetskemaer

Vi lovede i starten af artikelen, du kunne downloade et gratis budgetskema.

Herunder kan du downloade vores eget budgetskema – kvit og frit – og bruge det som du har lyst til. Du kan altså bruge det som du vil og du skal endelig føle dig fri til at rette i det.



Download budgetskema

Kvit og frit

På nettet findes der massevis af budgetskemaer. Hvis du ikke kan lide vores, har vi to andre forslag som du kan tjekke ud.

  1. Arbejdernes landsbank har lavet et fremragende budgetskema, som du kan hente her https://www.al-bank.dk/privat/daglig-oekonomi/budgetkonto/budgetskema. Det er meget detaljeret, men det virker super godt og er ganske gratis.
  2. Raad til penge har også lavet et budgetskema, som du kan hente her. Det er også et ganske fint budgetark, og de har to udgaver – en til singler og en til par. Det er er en rigtig fin ekstra service, at du kan hente det skema der passer til dig. En anden fordel er også at du kan taste ind direkte i browser. Det er særligt godt, vhsi du ikke er den store excel-haj.

 

Til sidst

Vi håber at du har fundet inspiration til at komme i gang med at lægge et budgetskema. Budgetskemaet er første skridt, hvis du vil have overblik over din privatøkonomi. Det er også rigtig godt at have et budgetskema, hvis du gerne vil kigge de faste udgifter efter i sømmene fx ved at lave et budgettjek. Skal du undersøge om der findes billigere alternativer, så er du nødt til at vide hvad du betaler nu.

Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, så skrive endelig i kommentarfeltet herunder, og så vil vi svare dig så godt vi kan.