100 Sparetips til dig der vil spare penge

Her får du intet mindre end 100 gode sparetips, der kan hjælpe dig med at se, hvor du kan spare penge.

Siden indeholder reklamelinks

Sparetips til dig der gerne vil spare penge. De sparetips som er i denne artikel er for dig der gerne vil have nogle sparetips, der kan kan hjælpe dig med at få øjnene op for, hvor du kan spare penge. I dette indlæg har vi samlet 100 af de bedste sparetips der findes. Mange af dem kan anvendes med det samme, og du kan få besparelser fra i morgen. Der findes nemlig et utal af muligheder og sparetips, når det handler om at spare penge. Håbet er du kan få en masse inspiration til, hvor du kan spare penge uden at det gå ud over kvaliteten i din hverdag.

Man kan selvfølgelig vælge at ”leve på en sten” og spise havregrød og drikke vand. Det er dog ikke vores filosofi. Vi mener, at det kan lade sig gøre at spare penge uden, at det går ud over kvaliteten i hverdagen. Det eneste det kræver er, at du får øjnene op for, hvor du kan spare penge og samtidig få den samme kvalitet ind i livet. Derfor har vi samlet 100 sparetips, som du kan bruge til at få flere penge til det du drømmer om.

 

Sparetips nr. 1 – Giv dine forsikringer et eftersyn

 

Det første sparetips er et forsikringstjek. Det anbefales, at du giver dine forsikringer et eftersyn en gang hvert andet år. Forsikringsselskaberne lever godt af, at vi er så loyale når det kommer til forsikring. Det er bare ærgerligt, for det giver lavere konkurrence, og dermed bliver prisen ved med at være høj. Vil du gerne spare nogle penge, så tjek dine forsikringer. Jeg bruger selv FINDFORSIKRING, (reklamelink) der er et fremragende værktøj til nemt og hurtigt at få tilbud på dine forsikringer. Iflg. FINDFORSIKRING (reklamelink) sparer kunderne i gennemsnit 2.700 kroner om året, ved at lave et forsikringstjek,. Jeg kender eksempler på mennesker der har sparet op til 5000 kroner om året, uden det er gået ud over deres dækning.

2. Halvér din frisørregning

Vil du gerne halvere din frisørregning, så bliv klippet af en lærling. Rigtig mange frisører har lærlinge, som skal lære at klippe. Oftest kan du blive klippet af disse til en langt lavere pris end hos en frisørsvend. Det tager nogle gange lidt længere tid, og der kan være nogle regler om, at du ikke kan få penge tilbage, hvis du er utilfreds. Jeg har selv brugt lærlinge i de sidste 5 år og er meget tilfreds med resultatet. Priserne hos min frisør er 155 for lærlingeklip, og 300 for frisørsvenden. Dvs. en besparelse på 145 pr. gang og med 8 til 10 klipninger på et år bliver det til et sted mellem 1160 og 1450 kroner. Den mere ekstreme udgave er at købe en trimmer og så gøre det selv.

3. Læg et budget

Et budget er vigtigt, hvis du gerne vil spare penge. Budgettet giver dig overblik over, hvad du egentlig har af faste udgifter samt indtægter. Et budgetskema kan hjælpe med overblik og give et indtryk af, hvor mange penge de forskellige poster bruger. Her på siden kan du finde et budgetskema HER

4. Spar penge i budgettet på de faste udgifter.

Hver måned er der faste udgifter, der skal betales. De fleste af os har betalingsserviceaftaler, så det bare kører automatisk. Det er selvfølgelig godt, men problemet er bare, at det er sjældent, vi forholder os til de faste udgifter. Vil du gerne spare penge, så er de faste udgifter helt klart et sted, som skal have et eftersyn, for der kan være rigtig mange penge at spare. Her på Sparolo har vi lavet BUDGETTJEK, som gennemgår de forskellige udgifter. Derudover giver vi  anbefalinger til, hvor du kan undersøge, om der er penge at spare. Et budgettjek er måske et af de bedste sparetips overhovedet.

5. Køb brugt

Der findes utrolig mange gode ting, som du kan købe brugt, fx på den blå avis, guloggratis eller Facebooks markedsplads. Mulighederne er nærmest ubegrænsede, så næste gang du står over for at skulle købe noget, så overvej lige om det kunne være en mulighed at købe brugt. Næsten alle varer taber mest i værdi fra starten af, så ved at købe noget brugt, har du taget den værste værdinedsættelse ud af spil. Leder du efter en bestemt vare, er en annonceagent en super god løsning. Annonceagenter giver dig besked, når der en vare kommer til salg. på den måde kan du slå til med det samme, uden at skulle tjekke på nettet hele tiden.

6. Få ordnet dine tænder på tandlægeskolen

Okay, dette sparetips gælder ikke alle, men hvis du bor i Århus eller København, så kan du få ordnet dine tænder på tandlægeskolen til billigere penge end ved den normale tandlæge.

7. Køb en brugt computer

En computer kan være en stor udskrivning i budgettet, og vi ved jo egentlig godt, at den forholdsvist hurtigt bliver forældet. Et godt alternativ der skal have den varmeste anbefaling herfra, er Refurb, der sælger brugte computer, med samme garanti, som hvis du købte en ny i en butik. Jeg har brugt, Refurb nogle gange, og er meget tilfreds med kvaliteten af computere, samt deres service. Så står du og mangler en brugt computer, IPad eller telefon, så tag et godt kig på deres hjemmeside, og se om der ikke er noget du kan bruge. Du får kort sagt, en billig og brugt computer, og sparer derved en masse penge. Se udvalget på hos Refurb HER (reklamelinks), eller læs min anmeldelse af refurb

8. Se film på filmstriben

Nogle gange trænger man selv eller børnene til at se en god film. Bibliotekets tjeneste ,filmstriben, har mange gode film som kan lejes fuldstændig gratis. Du kan låne op til 10 film om måneden. Det eneste det kræver er, at du er oprettet som låner på dit lokale bibliotek.

9. Lån bøger gennem ereolen og undgå rykkere

Er du en af dem, der godt kan lide at låne bøger på biblioteket, men måske også har den ikke særlig sparsommelig tendens, at glemme at aflevere dem til tiden, kan du spare mange penge ved at bruge ereolen. På ereolen kan du låne gennem biblioteket og fordelen er, at du ikke skal aflevere e-bogen. Det sker automatisk. Samtidig er det også en stor fordel, at du kan tilgå bogen på flere enheder, dvs. du altid har din bog med dig. Ja, du mister måske den æstetik som en ”rigtig” bog giver, men til gengæld får du mange andre fordele.

Sparetips nr. 10 – Køb uoriginale blækpatroner

Langt de fleste af os har en printer, og printerpatroner er ganske dyre. Der er dog penge at spare ved at købe uoriginale blækpatroner. Husk lige at tjekke om at du mister garantien på din printer, hvis du bruger uoriginale blækpatroner. Der findes mange gode steder på nettet, hvor du kan købe blækpatroner. Inkclub (reklamelink) er et rigtig godt sted, der altid har givet os en god service, så dem vil vi gerne anbefale.

11. Stop med at ryge

Er du ryger så er det her, der kan spares flest penge på den korteste tid. Rådet er enkelt, men også svært for mange. Stop med at ryge. Der findes helt vildt mange metoder, men en af de letteste og en der ikke kræver det helt store og som rigtig mange har succes men, er bogen ”Endelig ikke ryger”. Det eneste det kræver er, at du læser bogen, og så kommer rygestoppet af sig selv. Bogen kan købes her hos Saxo.com til en cirka pris på 50 kroner

12. Lav mad fra bunden

Hjemmelavet mad smager bedre, er for det meste sundere og koster betydeligt mindre, end det du køber. Start fx med at bage dit eget brød. Det er overraskende nemt, super billigt og smager godt.

13. Gå på genbrugsjagt

Der kan virkelig spares mange penge på en tur i genbrugsbutikkerne. Det kræver lidt tid, og det er ikke altid, du finder, det du mangler. Langt de fleste gange er det muligt at gøre et rigtig godt køb. Samtidig støtter du også gode formål, da mange genbrugsbutikker har en forening eller oragnisation der står bag ved. For inspiration kan du læse et lille indlæg om genbrugsjagt.

14. Undgå madspild

Vær kreativ med dine rester. Brug fx appen ”For resten” til inspiration. Der kan laves mange lækre ting, hvis du vænner dig til at gemme resterne. Som en ekstra bonus har du også mad til dage, hvor du har travlt, så sparer både tid og penge.

15. Dyrk dine råvarer selv

Dyrk krydderurter i vindueskarmen eller tomater på terrassen. Det er billigt og smager fantastisk. Har du plads til et æbletræ i haven, så kan det også være en god investering.

16. Spar penge ved at Få nogle gode indkøbsvaner

Vi handler ind rigtig mange gange i vores liv, og madbudgettet er en stor post i et budget. Ved at få nogle gode indkøbsvaner kan der spares mange penge. Se denne artikel for flere sparetips til dine indkøb. Der er mange nemme penge at spare

17. Tag cyklen i stedet for bilen

Et sparetips der næsten giver sig selv, og som en ekstra bonus får du motion og frisk luft.

18. Kig i reklamer

Udnyt at butikkerne kører tilbud. Du skal selvfølgelig kun købe, hvis det er noget du skal bruge.

19. Sank urter i naturen

Der findes et fantastisk spisekammer i naturen rundt om os. Lækker og sund mad, der bare venter på at blive spist. En super god og gratis hjælp er appen “vild mad”, som du kan læse mere om https://www.vildmad.dk/dk

Sparetips nr. 20 – Køb aldrig vand på flaske

Det er simpelthen bare for dyrt, når vi har super lækkert vand, næsten gratis i vores vandhane. Køb istedet nogle pæne flasker, som du kan fylde med vand og sætte i køleskabet. Så er det nemt at tage en flaske med når du skal på arbejde eller på tur

21. Køb dæk til bilen via daekonline

Der er mange penge at spare, ved at købe dæk via daekonline. Du kan købe dæk både med og uden fælge. Køber du dæk uden fælg, så tjek inden hvad dit autoværksted tager for at montere dækkene.

22. Reparer dit tøj i stedet for at smide det ud

Hvis tøjet bare mangler en knap, så sy den på i stedet for at smide det ud. Kan du ikke selv sy, så er der helt sikker en i familien, måske en bedstemor, der heller end gerne vil hjælpe dig med at reparere dit tøj.

23. Byt haveplanter eller stiklinger fx fra jordbær med naboen

Hvis du har en have eller en altan og gerne vil have nye planter eller fx jordbær i køkkenhaven, så se om der ikke er en der har nogle blomsterløg eller stiklinger som du kan få. Så slipper du for at købe dyre planter i plantecentret.

24. Tag aldrig på shopping uden at have en plan.

Hvis du bare tager afsted uden at være bevidst om, hvad du går efter, er du et let offer for butikkernes markedsføring. Hav derfor altid en plan om hvad du går efter.

25. Skær ned på kødet

Kød er lækkert, men kød er også dyrt, og belaster samtidig klimaet. Ved at skære ned på kødet, kan du spare end masse penge. Men bliver det ikke surt? Nej, det behøver det ikke at gøre. Et meget enkelt sparetips, som vi selv bruger er, når du laver bolognese eller frikadeller og lignende. Brug en minihakker og hak en masse grønsager fx squash, spinat, gulerødder ganske fint, og bland det sammen med kødet. På den måde får du mere mad til billigere penge, og hvem ved – måske det ligefrem smager bedre?

26. Skift til LED-pærer

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det med at skifte dine pærer til LED. De er dyrere i indkøb, men holder til gengæld længere og bruger væsentligt mindre strøm. Er du god til at gemme boner, så gem bonnerne på de pære du køber. Nogle gange sker det, at pæren holder op med at virke efter fx 1 år, og har du bonnen kan du få en ny pære, hvis du kan sandsynliggøre, at den ikke har brændt de timer den skulle

27. Køb varer uden for sæson

Trænger dine havemøbler til en udskiftning, er der rigtig mange penge at spare, hvis du venter med at købe dem til efteråret. Butikkerne skal have ryddet deres lager, og det gør at de sælger ud af deres lager, med store prisreduktioner. Nogle gange op til 60-70%. Der går selvfølgelig et lille år, før du rigtig får glæde af dine møbler, men til gengæld kan du glæde dig over at have sparet rigtig mange penge

28. Spar penge med en brobizz

Kører du af og til over Storebælt eller øresundbroen, så er der god grund til at få fat i en brobizz. Brobrizz er gratis (dog skal der lægges et depositum), og du får rabat hver gang du kører over en af broerne. Derudover kan du som medlem af deres Club tilbud få en række gode tilbud til forskellige aktiviteter rundt omkring i landet. Du kan læse mere om brobizz her

29. Tilmeld dine regninger til PBS

Det er et nemt og praktisk sparetip, og da mange firmaer tager et gebyr for at sende en regning ud, sparer du penge ved at have det tilknyttet PBS. Derudover undgår du også rykkergebyrer, hvis du betaler for sendt.

Sparetips nr. 30 – Skift dine gamle hvidevarer ud med nogle nye med bedre energimærke.

Har du relativt gamle hvidevarer, så kan det faktisk være en god ide at skifte dem ud. Det kræver selvfølgelig, at du bruger penge, men mange gange har du tjent det hjem i løbet af et par år. Det er en god forrentning på dine penge.

31 Har du streamingtjenester og abonnementer som du ikke bruger

Ryd op i dine abonnementer og meld det fra du ikke har brug for.

32. Husk fradrag

Giver du gaver til velgørenhed eller har du fx rengøringshjælp eller transportudgifter til arbejde? Mange ting kan trækkes fra på selvangivelsen, så brug lidt tid på at undersøge det på fx skats hjemmeside.

33. spar penge ved at Slukke for standby

Rundt om i vores hjem er der utrolig mange ting, der står på standby. Ved at slukke helt for kontakten undgår du, at tingene bare står og sluger strøm. Det er rart og praktisk i hverdagen, at tingene er på standby, men gør det fx til en vane at slukke om aftenen, når du går i seng

34. Har du gæld, så afbetal det hurtigt.

Gæld koster renter, og har du mulighed for det, så få gælden ud af verdenen hurtigt. Så sparer du en masse penge, som kan bruges på sjovere ting.

35. Øv dig i at forhandle om prisen.

Du skal ikke altid forhandle om alting. Lad være med at forhandle om prisen på en pakke leverpostej i supermarkedet. Men når det handler om dyrere ting, så forsøg at få det billigere. Jeg har aldrig hørt om nogen, der endte med at betale en højere pris end varen oprindeligt kostede, ved at forhandle om prisen. Du har alt at vinde og intet at tabe. Særlig ved større ting som computer eller bil eller forsikringer, der er der gode muligheder.

36. Brug butikkernes medlemskort

Rigtig mange butikker har en medlemskort, hvor du kan optjene bonus. Butikkerne gør det selvfølgelig ikke for deres egen skyld, men vil gerne sende nyhedsmail til dig med gode tilbud fordi de håber på at du køber mere. Kan du modstå fristelsen, er medlemskort dog en fin ide

37. Kend forskellen med nice to have og need to have

Nogle ting skal vi bare have, mens andre ting hører til i kategorien “Nice to have”. Et godt sparetips er at vente en uge med at købe en ting. Har du stadig behovet efter en uge, så kan det godt være du skal købe.

38. Lav en billig madret fx en gang om ugen

39. Lav en madpakke i stedet for at købe dyr frokost

Køber du frokost hver dag, så kan det hurtigt blive til rigtig mange penge

Sparetips nr. 40 –  Lav et tjek af din telefonregning

Mange mennesker tror de taler meget i telefon, og derfor har de et abonnement med fri tale. Prøv lige at tjekke på din regning, hvor meget du snakkede den sidste måned. Mange bliver overraskede over, hvor lidt de egentlig snakker. Dermed er der penge at spare på et mobilabonnement. Vi har lavet en side, hvor du kan finde et billigt mobilabonnement

41. Brug eller køb en fryser

Med en god stor fryser har du mulighed for at handle stort ind når en vare er på tilbud.

42. Spar penge ved at Bage dit eget brød

Det billigst og bedste er at lave det helt fra bunden. Alternativt kan en færdig brødblanding, hvor du kun tilsætter vand også bruges. Det er stadig bedre og billigere.

43. Spar på vandet

Der er mange penge at spare, ved at spare på vandet. Vil du have gode råd kan du læse mere HER

44. Giv din tid i gave

Gaver kan være dyre, og i dag køber mange det de har brug for. Det som de fleste ønsker sig, er mere tid, så giv noget af din tid i gave. Fx et gavekort på børnepasning, 3 timers havearbejde eller lignende.

45. Spar penge på varmen

Det er der også en artikel om HER

46. Brug 2 minutter på at søge på rabatkoder

Handler du online, så kan det være en super god ide lige at bruge 2 minutter på at søge for at se om der findes en rabatkode

47. Byt arbejdskraft

Hjælp dine venner og lad dem hjælpe dig fx ved et renoveringsprojekt.

48. Giv dine lån et tjek

Har du lånt penge fx boliglån, så tjek om du har det billigste lån

49. Skift bank

Der kan være mange penge at spare på at skifte bank. Brug fx hjemmesiden findbanker.dk, eller forhør dig i dit netværk.

Sparetips nr. 50 – Tjek benzinpriser

FDM-appen kan være en rigtig god hjælp til at finde billig brændstof.

Sparetips

Med simple tips kan der være mange penge at spare for dig

Nu er du halvvejs igennem vores sparetips og vi håber du allerede nu har fundet masser af inspiration. Er du klar til 50 sparetips mere? For så læs bare videre.

51. Drop fitness abonnementet

Det er lækkert at træne, men måske skal du overveje, at droppe abonnementet i fitness centret – især hvis du ikke bruger det, og så bruge naturen i stedet for.

52. Find de billigste forhandlere

Brug prissammenlignings hjemmesider til at finde den billigste forhandler

53. Overhold hastighedsbegrænsninger

Man skal selvfølgelig overholde lovgivningen. Derudover sparer du penge, og undgår risikoen for en bøde. Der er lavet undersøgelser der viser at forskellen mellem at køre 80 km/t og 110 km/t forøger brændstofforbruget med 38 %. Derfor: Kør lidt langsommere og glæd dig over at du overholder loven og samtidig sparer penge.

54. Brug kontanter i stedet for dankort

Ved at hæve penge i stedet for at bruge ”onkel Dan”, bliver det pludseligt mere visuelt, hvad pengene går til. Det er fremragende til fx madindkøb eller til lommepenge. Hæv et beløb som du vil bruge, og se hvor langt det rækker:-)

55. Få altid flere tilbu

Om du bygger om, renoverer eller skal have bilen på værksted, så er det en rigtig god ide at indhente tilbud. Der kan være rigtig mange penge at spare.

56. Byt med dine venner og familie

Du har sikkert nogle ting nogle ting som du ikke bruger mere, og det samme gør sig gældende for dine venner og familie. Lav en byttedag, hvor I mødes og hygger jer og bytter fx tøj. Det er rent win-win for alle.

57. Undgå de dårlige vaner

Drop den Snickers der ryger i indkøbskurven eller onsdagssneglen ved bageren eller kaffen på tankstationen. Mange bække små, bliver til rigtig mange penge der bare stille og rolig forsvinder ud i det blå.

58. Køb kontant

Er du ude i at skulle låne, så vær opmærksom på ÅOP. Den årlige omkostningsprocent er en standard for, hvor meget du reelt betaler i rente, med gebyrer osv. Ofte er ÅOP’en mega høj, så se dig for.

59. Lav en konto til uforudsete udgifter

Okay, det er ikke et sparetips der giver penge på kistebunden lige med det samme. Til gengæld er det vigtigt at have en konto til uforudsete udgifter, så du undgår at skulle optage dyre lån, hvis vaskemaskinen pludselig står af.

Sparetips nr. 60 – Medbring dine egne poser i stedet for at købe plasticposer i butikken.

Et par poser om ugen bliver hurtigt til 500 kroner om året. Mon ikke 500 kroner kunne bruges på andre sjove ting?

61. Kog vand i mikroovnen

Mikroovnen bruger meget mindre strøm end komfuret. Har du ikke en mikroovn, så er elkedlen et bedre bud end komfuret

62. Lav en opsparingskonto

Spar op istedet for låne penge, så undgår du renteudgifter

63. Hold gratis weekend

Weekender er ofte et sted, hvor vi kommer til at bruge penge. Lav et bevidst mål om at nogle weekender, fx en gang i måneden ikke må koste noget.

64. Byt hus

I ferien kan du bytte hus med nogle venner et noget familie, og på den måde spare en masse penge.

65. Opsig tv-pakken

Har du en tv-pakke, så overvej om det er den rigtige. Mange gange er pakken alt for stor, og du har slet ikke brug for alle de programmer du betaler for. Det billigste er at opsige tv-pakken helt, men ellers kan man vælge at nedgradere sin pakke eller skifte udbyder. Man kan dog sagtens vænne sig til ikke at have en masse tv-kanaler.

66. Lav en madplan

Lav en madplan for fx en uge ad gangen. Brug evt. reklamerne til at inspirere dig, alt efter hvad der er på tilbud.

67. Køb ind, en gang om ugen

Hver gang du er i en butik, udsætter du dig selv for fristelser. Ved at handle en gang om ugen (efter du har lavet din madplan), er det meget nemmere at holde styr på, hvor meget du bruger om måneden på mad.

68. Kig i din lokale avis efter gratis arrangementer i dit nærområde

Det er skønt med oplevelser, men de behøver ikke altid at koste noget. Ved at opsøge gratis koncerter, foredrag m.m. får du udvidet din horisont, og får prøvet noget nyt, der kan vise at berige dit liv

69. Køb ikke altid det billigste

Er det virkeligt et spare råd? Mange gange (men ikke altid) er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Ved at købe en dyrere vare får du også en bedre kvalitet, som gør at holdbarheden er længere. Dermed bliver det dyrere køb billigere i længden.

Sparetips nr. 70 –  Vedligehold dine ting.

Smør cyklens kæde, giv bilen olie, sæt haveredskaberne ind i skuret. Små ting og vaner som er med til at forlænge holdbarheden på dine ting.

71. Tag offentlig transport i stedet for bilen

72. Sæt et mål

Det kan være stærkt motiverende at have et mål. Det kan være en fed ferie, afbetaling på et lån, opsparing til en bil, gå ned i tid på arbejde osv. Lav en plan for en periode og følg løbende hvordan det går.

73. Overvåg dit forbrug

Lav en plan for hvornår du kigger på din netbank. Det kan fx være hver dag, hver anden dag eller en gang om ugen. Det kan være svært at kigge i sin netbank – især hvis økonomien er trang, men det er vigtigt at forholde sig til sit forbrug i stedet for at lukke øjnene.

74. Aftal et gavebudget

Frygten for at give for lidt i gaver, får mange til at give for meget. Aftal med venner og famile, hvor meget I vil give for. Og husk, en dyr gave behøver ikke være den bedste gave.

75. Planlægning er nøglen

Egentlig ikke et sparetips, der kan stå alene og så alligevel. Vil du gerne spare penge, så er planlægning mange gange nøglen. Planlæg en gratis weekend, planlæg madplanen, planlæg indkøbene.

76. Efterisoler dit hus

Bor du i et ældre hus, så kan der være en god ide i at få efterisoleret. Du sparer en masse penge på varmen, og kan forholdsvist hurtigt tjene investeringen hjem igen.

77. Spar penge på kontaktlinser

Er du en af de mange der bruger kontaktlinser, så er det et rigtig godt sted at kigge efter besparelser. Linser kan købes mange steder, og der er kan være stor forskel på prisen. Alternativt kan du overveje om du skal skifte mellem kontaktlinser og briller. Du får en udgift til briller, men spare samtidig penge på linser

78. Lav mad til flere dage ad gangen

Du sparer tid og du sparer penge

79. Afkort din badetid.

Et varmt brusebad er hyggeligt, men også dyrt. Afkort brusebadet og spar penge.

Sparetips nr. 80 – Spis årstiden frugt og grønt

Vi er vant til at kunne købe alle grønsager hele året rundt. Men grøntsagerne har perioder, hvor de er i sæson, og der er de billigere.

81. Bestil dine rejser gennem den Norske hjemmeside.

Et mærkeligt spare råd, men ikke desto mindre et råd der virker. Rejser du på skiferie til Norge eller bestiller et sommerhus, så prøv at tjekke om selskabet har en norsk hjemmeside. Der kan være en del penge at spare på den samme vare. Et eksempel er en færgebillet mellem Danmark og Norge, hvor der var 1000 kr. i forskel, alt efter om hjemmesiden endte på .dk eller.no.

82. Lej dine ting ud

Der findes forskellige portaler på nettet, hvor man kan leje sine ting ud. Et par eksempler kunne være gomore.dk eller shareone. Husk dog altid at læse betingelserne og forsikringsregler, så du er dækket, hvis uheldet skulle være ude.

83. Udfordrer dig selv med 30-dages udfordringer.

Giv dig selv nogle udfordringer, der skal holdes i 30 dage. Udfordringer kunne fx være at undgå slik, ikke købe unødige ting, ingen alkohol eller hvad du nu kan finde på. En 30 dages udfordring er en god måde at ændre vaner på, og samtidig er tidshorisonter overskueligt.

84. Skift fra dyre mærker til butikkernes eget mærke

Nogle gange tror man at den eneste leverpostej der smager godt, er Stryhns. Prøv gerne supermarkedernes egne mærker. Det kan være du bliver overrasket og sparer mange penge. Prøv fx et nyt produkt hver gang du handler ind.

85. Lav en automatisk opsparing.

Det er nogle gange nemmere at spare op, når det sker automatisk. Lav en aftale med din bank, eller sæt det op i din netbank.

86. Frys små madrester ned.

Er der en par enkelte frikadeller eller en rest kødsovs tilbage, så frys det hele ned. En gang om måneden kan du lave aftensmad, der består af en masse små rester. Det er faktisk ganske hyggeligt, og har du børn vil de sikkert elske det store udvalg. Samtidig har du aftensmad helt gratis.

87. Lav tingene selv

Overvej om du selv kan lave en ting der er gået i stykker. Fx lappe et dæk på din cykel. Der findes massevis af instruktionsvideoer på YouTube, og kan du lave det selv sparer du en masse penge.

88. Få styr på personalegoderne

Har du nogle personalegoder gemme dit arbejde. Fx mulighed for medarbejder betalt telefoni, bredbånd eller nogle ferielejligheder der kan lånes til billige penge.

89. Gå efter mængderabat

Du skal ikke altid gå efter mængderabat, men er det noget som du ved med sikkerhed du kommer til at bruge, er der mange penge at spare ved at købe i mængder. Det kan være madvarer, men det kan også være fx billetter til svømmehallen osv.

Sparetips nr. 90 – Del dine ting med naboen eller venner

Der er rigtig god mening i at dele ting med fx naboen, familien eller vennerne. Ting der kan deles kan fx være plæneklipper, boremaskine og andet værktøj eller haveredskaber. Det kan også være tøj til babyer eller babyudstyr.

91. Lån en gratis trailer

Har du brug for at flytte en større mængde er der mange gode muligheder for at låne en gratis trailer. På hjemmeside www.freetrailer.dk, kan du finde en trailer i nærheden af dig

92. DIY (Do it yourself)

Overvej om du skal kaste dig ud i et DIY-projekt. Der findes massevis af videoer og artikler der kan hjælpe og inspirere til at gøre det selv.

93. Kan du få tilskud

Kan du få tilskud til børnehaven eller boligstøtte eller noget trejde? Undersøg mulighederne – der kan være fint med penge at spare.

94. Udnyt din firmabetalte frugt eller kaffeordning

Har du en ordning på dit arbejde, hvor du får gratis frugt, The eller kaffe, så brug  det og drik din kaffe på arbejde og spis din frugt. På den måde kan du spare penge i husholdningsbudgettet derhjemme.

95. Få kompensation for et forsinket fly

Er du ude at rejse og er dit fly blevet forsinket, så brug lidt tid på at undersøge om du kan få penge igen. Du kan få op til 4500 kr. tilbage, så det er mange penge.

96. Tjek for gratis ting

Tjek den blå avis eller gul og gratis og se om der er nogen der har gratis ting. Det er især anvendeligt til sand, jord og sten til haven

97.  Skift A-kasse

Undersøg markedet og se om der skulle være en billigere A-kasse

98. Hold øje med dit forbrug

Bestem dig for at holde øje med dit forburg. Det kan fx være ved at samle bonner sammen i en måned, og så se hvad pengene egentlig går til.

99. Fokuser på det der giver værdi

Okay, måske er det ikke ligefrem en sparetips, men pointen er vigtig. Fokuser på de ting der giver dig værdi i dit liv. Er der bare lykken at drikke en kaffe to go om morgenen, eller skal leverpostejen bare være den fra Stryhns, så skal du købe det. Ved at fokusere og prioritere på det som giver værdi, kan du også nemmere vælge ting fra som ikke giver værdi for dig.

 100. Læs denne artikel nogle gange og udvælg, hvilke Sparetips der giver mening for dig.

Du kan ikke tage alle 100 råd og anvende dem på en gang, men tag dem der giver bedst og som du føler er lettest at implementere i dit liv. Lav det fx som en 30-dages udfordring, og gør det til en vane. Vi du starte nemt, så start med at tjekke de faste udgifter med et budget-tjek.

Er du på jagt efter endnu flere sparetips, så kan du tage et kig på hjemmesiden raadtilpenge, hvor du kan finde rigtig meget god inspiration til din privatøkonomi.

Det var 100 gode råd til hvor du kan spare penge. Har du selv nogle gode sparetips, må du gerne skrive dem i kommentarfeltet herunder. God sparelyst!